Irlands historie

Irlands historie rækker tilbage til omkring 8000 f.Kr., da de første jægere og samlere drog fra Storbritannien og det kontinentale Europa til Irland, formentlig via en tange.^[1] Det er også muligt, at der var landforbindelse til Irland mellem nutidens Skotland og Nord-Irland, hvor afstanden er kortest. Der findes meget få spor fra den tidligste befolkning, men både deres efterkommere og nogle, der indvandrede i den yngre stenalder, specielt fra den iberiske halvø, efterlod sig store, neolitiske fundsteder som Newgrange.^[2][3] Efter at de kristne missionærer (mest kendt er Sankt Patrick i det 5. århundrede) var nået til øen, blev den hedenske religion underordnet kristendommen fra cirka 600.

Fra omkring 800 og mere end et århundrede frem skabte angreb fra vikinger blodbad og kaos blandt befolkningen, i de forskellige regionale kongeslægter og i den irske klosterkultur, der var den blomstrende og vidt udbredte keltiske kristendoms kerne. Begge viste sig dog stærke nok til at overleve overfaldene og endda assimilere indvandrerne. De anglonormanniske lejetroppers kom i 1169 under ledelse af Richard de Clare, 2.jarl af Pembroke, også kendt som "Richard Strongbow". De markerede begyndelsen på mere end 700 års først normannisk, og senere engelsk, direkte indblanding i Irlands forhold. Den engelske krone krævede først fuld kontrol med øen fra Den engelske reformation, hvor spørgsmål om de irske vasallers loyalitet skabte grobund for en række militære felttog 1534-1691. Perioden blev endvidere præget af en engelsk bosættelsespolitik, der førte til ankomsten af tusindvis af engelske og skotske protestantiske bosættere. Da det militært og politisk nationale Irlands nederlag blev tydeligere fra starten af det 17. århundrede, blev de religiøse skillelinjer i landet mere udtalt. Nu blev religiøst betonede stridigheder et stadigt tilbagevendende fænomen i irsk historie.

I 1613 mistede det katolske flertal magten i det irske parlament, da der kom nye valgkredse. Det var en engelsk konstruktion, som blev ført fuldstændig igennem ved slutningen af århundredet, da katolikkerne, der udgjorde 85 % af befolkningen, fik stemmeretten inddraget. Den politiske magt lå hos mindretallet, de protestantiske bosættere, mens den katolske majoritet blev undertrykt systematisk, både politisk og økonomisk. I 1801 blev det selvstændige parlament nedlagt, og Irland blev med unionsloven en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Katolikker forblev udelukket fra at sidde i det fælles parlament til 1829.

Fra 1880'erne stræbte Irish Parliamentary Party efter irsk hjemmestyre gennem parlamentarisk pres. Det så ud til at være lykkedes med vedtagelsen af den 3. hjemmestyrelov i 1914, som dog blev udskudt ved udbruddet af 1.verdenskrig. Efter den irske uafhængighedskrig i 1922 løsrev de 26 syd-, og vestlige grevskaber sig for at danne Den Irske Fristat (efter 1948 Den Irske Republik). De seks nordøstlige grevskaber i landskabet Ulster, kendt som Nordirland, havde protestantisk flertal og forblev en del af Det Forenede Kongerige. Nordirlands moderne historie har været præget af opblussende, religiøst prægede konflikter mellem nationalister (primært katolske) og unionister (primært protestanter). Konflikten brød atter ud i slutningen af 1960'erne (The Troubles) og varede ved, til der blev sluttet en skrøbelig fred 30 år senere.

I det 21. århundrede fremmede støtte fra EU og en meget bevidst satsning på lav beskatning af virksomheder udviklingen af et blomstrende erhvervsliv i Den Irske Republik. Især inden for IT-branchen og i byggesektoren var der voldsom fremgang, og det så ud til, at irerne var kommet ud af fattigdommen, men da ramte den økonomiske krise landet i 2008, og krak i bygge- og finanssektorerne slog bunden ud af landets økonomi. I 2011 kæmper en nyvalgt regering med at foretage de drastiske beskæringer af de offentlige udgifter, som EU's redningsplan er gjort betinget af.

1. ^ Moody, T.W. & Martin, F.X., eds. (1995). The Course of Irish History. Roberts Rinehart. s. 31-32. ISBN 1-56833-175-4. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
2. ^ History news netwok 9. september 2004. Hentet 1. april 2007.
3. ^ Myths of British ancestry Arkiveret 26. september 2006 hos Wayback Machine Stephen Oppenheimer. October 2006, Special report. Hentet 1. april 2007.